NS Treatment ejes og ledes af Neil Johnston, der har arbejdet med natursten siden 1997, hvor han blev ansat af COMET (Copenhagen Metro Construction Group), som QC-ingeniør.
En del af denne kvalitetsstyring krævede besøg hos leverandører og stenbrud i både Kina og Finland.
Fra 2002 fortsatte arbejdet med natursten som Quality Manager for E. Nielsens Stenhuggeri. I de kommende 5 år var Neil involveret i kvalitetsstyring og kontrol af en en række store projekter, blandt andet: KLP (Ørestaden), Rødovre Centrum (Rødovre indkøbscenter), A.P. Møller på Esplanaden, HP Invent i Allerød, Sony i Ballerup, ATP huset på Nørreport og Sydjyllands Universitet i Sønderborg.
Disse projekter og mange andre og mindre opgaver har givet en meget bred indsigt i hele den forunderlige verden som hedder Natursten. Arbejdet har impliceret besøg på fabrikker og i stenbrud over hele verden, på jagt efter nye sten, materialer og ideer, som kunne understøtte E. Nielsens målsætning om fortsat at være førende i markedet for natursten. Det gjaldt mange regioner i Kina såvel som rejser til Indien, Vietnam, Brasilien, Italien, Portugal, Spanien, Bulgarien og Tyskland.
Hos E. Nielsen var Niel, sammen med adm direktør Ole Grage, med til at udvikle markedet for imprægnering af natursten. Dette forretningsområde tog virkelig fat, da E. Nielsen fik en 3 årig aftale om at rense og forsegle gulvene på alle stationer i Københavns Metro, samt en 7 årig kontrakt om rengøring af granitfacader og trapper på Metrostationerne.
Af strategiske årsager besluttede E. Nielsen sig i 2007, for at koncentrere som om deres “Core Business”. Resultatet blev at Niel etablerede NS Treatment, for at videreføre arbejdet med at forsegle og vedligeholde natursten i eget firma, og for at videreudvikle den know how der er blevet opsparet siden starten i 1997.